Dinkrop.dk Kraniosakralterapi | Dynamisk ansigtsmassage | Yoga | Pranayama | Meditation
Migræne og hovedpine
Klienter, som kommer til mig med spændingshovedpine eller migræne, har oftest været igennem hele det etablerede system uden anden "hjælp" end ordinationer af diverse smertestillende medicin, som på et tidspunkt ikke virker længere, men blot gør problemet endnu værre med masser af bivirkninger til følge.
Årsagen til hovedpinen kan være en spænding mellem de første nakkehvirvler og kraniet, og som kan påvirke hele det kranielle system og hele muskel/skelet systemet, og dermed også ryg og lænd. Den kan være forårsaget af et fald, et slag, eller kan være hormonelt fremkaldt.
Spændingshovedpine
Spændingshovedpine kan give stressrelaterede symptomer, da kroppen konstant er i spænding.
Foruden hovedpinen, oplever mange klienter smerter i nakke, skulder, kæbe, hals, øjne- og hjernemembranerne, ryg og lænd.
Migræne
Migræne kan opleves som en meget kraftig hovedpine, oftest i bestemte sider af hovedet. Det kommer som et kraftigt anfald, der efterfølges at flimmer for øjnene, synsforstyrrelse og kvalme. I de fleste tilfælde så kraftigt, at klienten må være sengeliggende for nedrullede gardiner. Det er meget belastende at lide af migræne, da mange er nødsaget til at spise mængder af medicin for at kunne holde tilværelsen ud.
Migræne kan bl.a. relateres til:
-
Hormonforstyrrelser
-
Endometriose
Men den egentlige årsag kan være svær at påpege.
Kranio-sakral terapi og ansigsløftningsteknik A.L.T. kan afhjælpe migræne og hovedpine?
Kranio-sakral terapi og behandlingen, som er en meget blid behandling, vil være yderst effektivt, idet jeg løsner spændingerne i kranieleddet ved at løsne 1. nakkehvirvel, løsner alle nakkemusklerne, balancerer knoglerne og forbedrer derved blodcirkulationen til og fra hjernen, afspænder de store hjernemembraner som adskiller de to hjernehalvdele, og sørger for plads og rum. Jeg bruger kranio-sakral terapi i en kombination med ansigsløftningsteknik A.L.T..
Jeg har stor erfaring og rigtig mange gode resultater med kranio-sakral terapi og ansigsløftningsteknik A.L.T. til klienter der lider af hovedpine og migræne, og jeg kan kun anbefale denne form for behandling, som resulterer i at klienten bliver medicinfri og igen får et godt liv.
Hvor mange behandlinger der skal til er individuelt, men som regel er det 3-4 behandlinger med 14 dages mellemrum, hvorefter mange kommer til behandling en gang hver eller hver anden måned for at holde problemet nede og derved undgå medicin.